Artikler

Medlemmer udstiller i Helligåndshuset

31. Juli 2021

2 af vore kunstnere fra Åbne Døre – Anita Hammergart og Inge Lyshøj Christensen udstiller i Helligåndshuset i perioden 27.juli -8. august 2021

Lyngby Mølle udstilling 2021

18. Juli 2021

Kunstnere fra Åbne Døre udstiller i Lyngby Nordre Mølle den 5. – 19. august

Med naturen som inspiration

Kunstnergruppen siger selv: ”For os er naturen en evig kilde til inspiration. Vi vil gerne dele vores glæde ved arbejdet med naturen i kunsten med vores besøgende, vise hvordan vi ser og bruger naturen, og dermed forhåbentlig også inspirere vores besøgende til at opleve naturen på en ny måde.”

Gruppens fjerde sommerudstilling i den gamle mølle præsenterer værker, som alle er inspireret af naturen. Det forløbne år har budt på udfordringer, og for mange har naturen været der, hvor man mødtes med venner, dyrkede motion, slappede af, fandt ro og adspredelse og for kunstnergruppen har naturen i højere grad end ellers været inspirationskilde til nye værker.

Fra den 5. til den 19. august kan du besøge møllen og se hvor forskelligt de 10 kunstnere fra Åbne Døre plus en gæst fortolker deres indtryk fra naturen i maleri, keramik, bronze skulptur, mosaik-, smykke- og fotokunst.

Ligesom sidste år indgår et fælles værk i udstillingen.

Der er fernisering torsdag den 5. august kl. 14.00 med åbningstale af journalist

og kunstformidler Inge Schjødt.

Alle er velkomne!

Som de foregående år vil kunstnerne på skift være til stede i møllen, så der er mulighed for at få en snak om kunsten og en guidet tur rundt i udstillingen – de udstillende kunstnere er:


    • * Anne Bjørkmann (mosaik og smykker)
    • * Evelyn Christensen (maleri)
    • * Dorte Dyrlund (maleri)
    • * Jytte Høeg (skulptur)
    • * Randi Jeppesen (maleri)
    • * Marianne Palner (keramik)
    • * Hanne Isabella Pedersen (smykker)
    • * Tina Strømann (foto & keramik)
      * Gitte Veje (maleri)
      * Mette Wille (maleri)
      * Ann-Mari Rasmussen (keramik)

Der er er gratis adgang, og udstillingen er åben tirsdag til fredag kl. 13.00 til 18.00, lørdag og søndag kl. 11.00 til 16.00. Mandage er udstillingen lukket.

Besøg udstillingen i Lyngby Nordre Mølle, Lyngby Hovedgade nr. 24, 2800 Kongens Lyngby (Skråt over for Lyngby Kirke).

Find mere information: www.ltkunst.dk, www.facebook.com/ltkunst

ÅD kunstner på London Art Biennal 2021

12. Maj 2021

Medlem af Åbne Døre i Lyngby-Taarbæk – Hans Jørgen Henriksen har fået optaget et billede:

‘Circles of a pandemic’

på den censorerede London Art Biennial –  30. Juni til 4. Juli 2021.

Billedet kan besigtiges på Åbne Døre Kunstrunden 29-30 Maj hos Hans Jørgen Henriksen (se nr. 12 i folderen).

https://www.londonbiennale.co.uk/biennale2021/final-selection-for-the-london-art-biennale-2021/

Åbne Døre udstillingen er i 2021 planlagt til den 29. og 30. Maj

Udgivet: Marts 2021

I det vi håber, at covid-19 er blevet så meget under kontrol og mange er blevet vaccineret, planlægger vi med at afholde vor årlige kunstrunde “Åbne Døre”

den 29. og 30. Maj i år.

Der bliver i lighed med de øvrige år udarbejdet en Folder, som vil ligge fremme på biblioteker og institutioner, ligesom kunstnerne vil omdele folderen i udvalgte områder af kommunen. Når folderen er klar, vil den endvidere kunne downloades – her

Udstillingen vil blive afholdt i henhold til de til enhver tid gældende regler for sådanne arrangementer.

Indtil da håber vi på, at I vil nyde vor store  virtuelle udstilling 2021

Lone Sjølund har fået antaget et værk til den censurerede udstilling i Roskilde

Udgivet: November 2020


Vi siger tillykke til vort medlem Lone Sjølund, som har fået antaget et værk på den censurerede udstilling i Roskilde – Roskilde Åben.

Billedet hedder Agave III og er 70 x 130 cm.
Udstillingen har on-line fernisering den 14. november, hvor Joy Mogensen vil holde åbningstalen på nettet.
Roskilde Åben,
Stændertorvet 3C,
4000 Roskilde
14. november – 13. december  –  tirsdag-søndag fra 12-16

Kunstnere fra Åbne Døre udstiller i Lyngby Nordre Mølle i august 2020

Udgivet: August 2020

10 medlemmer af Åbne Døre har for tredje år i træk udstillet i den gamle mølle. På trods af både Coved-19 og hedebølge, havde vi et fint besøgstal, ca. halvt så mange gæster besøgte udstillingen i forhold til de tidligere år. Gruppen modtog midler fra Danske Bank i Lyngbys fond. Dette gjorde det muligt, som noget nyt, at skabe to fælles installationer, et kunstværk i form af en ”lysekrone” og en videofilm bestående af 10 klip, ét for hver af de deltagende kunstnere. Det var en sjov proces, og vi fik meget positiv respons fra vores besøgende. Det var samtidig en god mulighed for at lære hinanden bedre at kende i en fælles kreativ proces. Videofilmene, ligger på Youtube, og du kan følge linkene herunder, for at se de enkelte kunstneres videopræsentationer. Kroneinstallationen har fået et fortsat liv og kan opleves på 1. sal i Frivilligcentret på Rustenborgvej. Borgmester Sofia Osmani holdt åbningstalen, en flot tilkendegivelse af kommunens positive syn på samarbejdet mellem kommunen og Åbne Døre i Lyngby Taarbæk. Hvis du var en af dem der ikke nåede at besøge udstillingen, kan du følge linket her, for at se en rundtur på udstillingen. Link til rundtur på udstillingen

Dansk Banks fond i Lyngby har sponseret udstillingen i møllen

Udgivet: August 2020

Vi siger tusinde tak til Dansk Bank i Lyngbys fond for støtte til Åbne Døres udstilling i Nordre Mølle i Lyngby i August 2020

Go to Top