steenr_backup

Om Steen Rasmussen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Steen Rasmussen has created 54 blog entries.

Det nære som motiv

15. November 2020

Det nære som motiv

Kunstudstilling i februar og marts af Lone Sjølund

Lone Sjølund har tegnet og malet hele livet og har gået på kunstskole i Warszawa. Siden 2006 har hun bl.a. modtaget undervisning af Mable Rose, som også underviser dronningen. Lone Sjølund har haft en lang række udstillinger og har også været medlem af ”Åbne døre” i Lyngby-Taarbæk kommune siden 2014. Om den udstilling, som man kan opleve i Virum Kirke skriver hun:

”Jeg maler mest med akryl på lærred og på masonit og karton. Mine motiver er inspireret af naturen og ting, som er tæt på mig, og som jeg kender godt. Motiverne kan udvikle sig i mange retninger, men er altid inspireret af noget udefra, som så bearbejdes af mig ”indefra”. Jeg zoomer ofte ind på motivet, så dette bliver større på lærredet end i virkeligheden”.

Man kan læse mere om Lone Sjølund og hendes værker på www.lonesjoelund.dk.

På grund er den nuværende situation med covid-19 er der desværre ingen fernisering, men man kan opleve udstillingen i forbindelse med andre aktiviteter i kirken eller efter aftale med kirkekontoret i februar og marts.

Åbne Døre udstillingen er i 2021 planlagt til den 29. og 30. Maj

Udgivet: Marts 2021

I det vi håber, at covid-19 er blevet så meget under kontrol og mange er blevet vaccineret, planlægger vi med at afholde vor årlige kunstrunde „Åbne Døre‟

den 29. og 30. Maj i år.

Der bliver i lighed med de øvrige år udarbejdet en Folder, som vil ligge fremme på biblioteker og institutioner, ligesom kunstnerne vil omdele folderen i udvalgte områder af kommunen. Når folderen er klar, vil den endvidere kunne downloades – her

Udstillingen vil blive afholdt i henhold til de til enhver tid gældende regler for sådanne arrangementer.

Indtil da håber vi på, at I vil nyde vor store  virtuelle udstilling 2021

Lone Sjølund har fået antaget et værk til den censurerede udstilling i Roskilde

Udgivet: November 2020


Vi siger tillykke til vort medlem Lone Sjølund, som har fået antaget et værk på den censurerede udstilling i Roskilde – Roskilde Åben.

Billedet hedder Agave III og er 70 x 130 cm.
Udstillingen har on-line fernisering den 14. november, hvor Joy Mogensen vil holde åbningstalen på nettet.
Roskilde Åben,
Stændertorvet 3C,
4000 Roskilde
14. november – 13. december  –  tirsdag-søndag fra 12-16

Kunstnere fra Åbne Døre udstiller i Lyngby Nordre Mølle i august 2020

Udgivet: August 2020

10 medlemmer af Åbne Døre har for tredje år i træk udstillet i den gamle mølle. På trods af både Coved-19 og hedebølge, havde vi et fint besøgstal, ca. halvt så mange gæster besøgte udstillingen i forhold til de tidligere år. Gruppen modtog midler fra Danske Bank i Lyngbys fond. Dette gjorde det muligt, som noget nyt, at skabe to fælles installationer, et kunstværk i form af en ”lysekrone” og en videofilm bestående af 10 klip, ét for hver af de deltagende kunstnere. Det var en sjov proces, og vi fik meget positiv respons fra vores besøgende. Det var samtidig en god mulighed for at lære hinanden bedre at kende i en fælles kreativ proces. Videofilmene, ligger på Youtube, og du kan følge linkene herunder, for at se de enkelte kunstneres videopræsentationer. Kroneinstallationen har fået et fortsat liv og kan opleves på 1. sal i Frivilligcentret på Rustenborgvej. Borgmester Sofia Osmani holdt åbningstalen, en flot tilkendegivelse af kommunens positive syn på samarbejdet mellem kommunen og Åbne Døre i Lyngby Taarbæk. Hvis du var en af dem der ikke nåede at besøge udstillingen, kan du følge linket her, for at se en rundtur på udstillingen. Link til rundtur på udstillingen

Dansk Banks fond i Lyngby har sponseret udstillingen i møllen

Udgivet: August 2020

Vi siger tusinde tak til Dansk Bank i Lyngbys fond for støtte til Åbne Døres udstilling i Nordre Mølle i Lyngby i August 2020

Vor kunstner Charlotte Farup Ohrt har GRAND OPENING af sit nye galleri

Udgivet: Januar 2020

Kunsthuset Farup Ohrt, Ulrikkenborg Allé 46, 2800 Kongens Lyngby lørdag den 25. januar kl.13-16 – alle er velkomne!

Det bliver et galleri med skiftende udstillinger med spændende kunstnere, art talks, foredrag og i kælderen afholder hun løbende malekurser og workshops.

‘Det er en gammel drøm, der nu går i opfyldelse; at åbne mit eget galleri, hvor jeg kan udstille egne værker, men også promovere andre kunstnere, der fortjener et publikum’.

Åbningstider:

Tirsdag: 9-21

Torsdag: 9-16

Fredag: 10-18

Lør. – Søndag: 10-15

www.farupohrt.dk

Go to Top