Billeder fra Lyngby Kunstforenings udstilling af Åbne Døres kunstnere April 2023
10. Maj 2023
15. November 2020
Det nære som motiv
Kunstudstilling i februar og marts af Lone Sjølund
Lone Sjølund har tegnet og malet hele livet og har gået på kunstskole i Warszawa. Siden 2006 har hun bl.a. modtaget undervisning af Mable Rose, som også underviser dronningen. Lone Sjølund har haft en lang række udstillinger og har også været medlem af ”Åbne døre” i Lyngby-Taarbæk kommune siden 2014. Om den udstilling, som man kan opleve i Virum Kirke skriver hun:
”Jeg maler mest med akryl på lærred og på masonit og karton. Mine motiver er inspireret af naturen og ting, som er tæt på mig, og som jeg kender godt. Motiverne kan udvikle sig i mange retninger, men er altid inspireret af noget udefra, som så bearbejdes af mig ”indefra”. Jeg zoomer ofte ind på motivet, så dette bliver større på lærredet end i virkeligheden”.
Man kan læse mere om Lone Sjølund og hendes værker på www.lonesjoelund.dk.
På grund er den nuværende situation med covid-19 er der desværre ingen fernisering, men man kan opleve udstillingen i forbindelse med andre aktiviteter i kirken eller efter aftale med kirkekontoret i februar og marts.