Tina Strømann udstiller i Vangede kirke
23. Oktober 2023

23. Oktober 2023
25. September 2023
KUNSTEN TAGER PLADS I ROSKILDE KONGRES- & IDRÆTSCENER
Dristige penselstrøg og legende farver er kommet på tapetet i Roskilde Kongres- og Idrætscenter – eller snarere på væggene. I vores vandrehal, der fungerer som foyer til Sal A, er der nemlig rykket malerier af lokale kunstnere ind – noget vores mere end 500.000 årligt besøgende fremover kan nyde godt af. Initiativet om at skabe et nyt udstillingsvindue for den lokale kunst er skabt i et samarbejde mellem Palæfløjen Roskilde Kunstforening og Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Foreløbigt er der planlagt tre til fire udstillinger i år, og endnu flere er på vej i 2024.
For Palæfløjen Roskilde Kunstforening er det en stor glæde at have landet det nye samarbejde med Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Den nye udstillingsmulighed i vandrehallen kan være en stærk eksponeringsmulighed for de lokale kunstnere, og for Palæfløjen selv er det en unik mulighed for at træde udenfor de vante rammer i Roskilde Palæ på Stændertorvet.
’Vi er meget spændte på det nye samarbejde med kongres- og idrætscenteret og glæder os over, at vi nu får en lille satellitafdeling af Palæfløjen på Møllehusvej. Det betyder meget for de kunstnere vi arbejder sammen med, at vi kan åbne sådan en udstillingsmulighed for dem. Mange af dem står derhjemme og maler dagligt i deres hjem eller garage, men det er jo når man udstiller sine værker, og værkerne møder beskuerne, at det vigtige møde opstår. Det får flere af dem nu mulighed for at prøve af, og det er vi meget glade for’ fortæller Annette Hvidberg, medlem af udstillingsudvalget og bestyrelsesmedlem i Palæfløjen.
Udvælgelsen af de kunstnere, som fremover skal udstille i Kongres- og Idrætscenteret, står Palæfløjen for. Og Annette Hvidberg indrømmer da også, at vandrehallen stiller nogle helt særlige krav til de kunstnere, der skal findes.
’Vandrehallen er et stort rum, og et stort rum kræver kunst der kan hamle op med det. Derfor har vi søgt efter kunstnere, som fortrinsvis arbejder i store formater, og selvom det har været svært, er det heldigvis lykkedes. Til gengæld tør vi godt stå inde for kvaliteten, for kunstnere der tør arbejde i de store formater, er også kunstnere der har øvet sig rigtig meget og dermed opnået en vis kvalitet i værkerne’ fortsætter Annette Hvidberg.
En af de kunstnere der ser frem til at udstille sine værker i Roskilde Kongres- og Idrætscenter er Lone Sjølund. Flere af hendes værker er en del af større serier – bl.a. med agavemotiver malet i Frankrig og malerier af birketræer fanget fra sommerhuset i Gilleleje. Lone Sjølund boede nogle år som barn i Roskilde, og er spændt på at være tilbage i byen – nu som udstiller af egne værker.
’Jeg er meget spændt på, hvordan kongres- og idrætscenterets besøgende reagerer på mine værker. Forhåbentlig vil de store formater, som jeg arbejder i, tiltrække sig opmærksomhed. I dag har vi alle så travlt, og det at stoppe op, registrere og reflektere over noget er blevet en mangelvare. Måske kan mine værker, og de farver jeg arbejder med, blive et tiltrængt stop – på vej fra et sted til et andet, eller bare en mental pause’ fortæller kunstner Lone Sjølund.
Lone Sjølunds værker kan opleves fra september-november i vandrehallen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.
19. Juni 2023
Traditionen tro, så udstiller 10 medlemmer fra Åbne Døre i Lyngby-Taarbæk igen i Lyngby Nordre Mølle
på Lyngby hovedgade 24 i 2800 Lyngby.
Udstillingen foregår i perioden:
10. – 24. august 2023 (Åbningstiderne fremgår af vedhæfteded plakat)
Fernisering afholdes:
den 10. august kl. 15:00
med åbningstale af Formand for kultur- og fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk kommune – Casper Strunge.
16. Maj 2023
BLOMSTERKUNSTNERE
Blomsterbilleder i alle farver.
Lørdag d. 17. juni – 13. august.
Galleriet og GangGalleriet,
fernisering kl. 12.15.
Gratis entré.
23. April 2023
23. April 2023
Vort medlem Anne Grethe Pind har fået udgivet et par bøger (Mindful Maling og Hestehandlerfamilien Andersen i Vamdrup)
Mindful Maling
Hestehandlerfamilien Andersen i Vamdrup
11. April 2023
11. April 2023
Vores medlem fotograf og keramiker Tina Strømann udstiller i marts og april i Lundtofte Sognegård.
Udstillingen kan ses i kontorets åbningstid hverdage 9-13, samt når sognegården ellers holder åben.
Tina Strømann beriger den rustikke atriumgård og andre rum, med smukke natur forografier, primært taget i vores lokalt område. Læg vejen forbi og se de de spændende fotografier, der er printet på lærreder og aluminiumsplader.
11. April 2023
14. November 2022