23. September 2022

Anne Grethe Pind udstiller i Christianskirken i Lyngby

fra tirsdag 15. november 2022  til  torsdag 29. december 2022

Der er fernisering:
 søndag 20/11 efter gudstjenesten

Abstrakte malerier der giver indsigter

Anne Grethe Pinds malerier kan muligvis åbne dine øjne for noget, du skal se på i dit liv. Malerierne kan give mod til at tage de spring i livet, som du måske længe har drømt om, og som kan bringe mere glæde og mening ind i dit liv. Et maleri fortæller en historie – også om dig, der ejer det, og maleriet kan give dybde og substans til dine rum. Det kan vække til nysgerrighed, og det indbyder til spørgsmål og samtale.

Anne Grethe har altid lyttet til sin indre stemme og haft mod til at følge den, og hun brænder for at inspirere andre til at stole på deres indre stemme. Det gør hun gennem sit foredrag ”Kunsten at få indsigter gennem natur og maleri”, hvor hun fortæller om de store spring, hun selv har taget i livet, netop vejledt af naturen og af sine malerier, og som har bragt mere mening og glæde ind i hendes liv. Dette har hun skrevet en bog om ”Kunsten at se – i natur og maleri”. Anne Grethe brænder også for at gøre os bevidst om den store rigdom, vi har inden i os, den guddommelige kilde, som hele tiden gerne vil lede os ind på vores rette vej. Den vej, som det er meningen, at vi skal gå for at udfolde de talenter, der er blevet os givet.

Anne Grethe har været kunstmaler på fuld tid i mere end tyve år og har i sin bolig i Kongens Lyngby sit kunstgalleri med egne malerier i personlige omgivelser i 3 etager. Her afholder Anne Grethe tillige kurser i Mindful Maling, hvor hun støtter kursister i at lytte til deres indre stemme og fremme deres personlige udtryk. En metode, hun har udviklet efter selv at være kommet ud af kriser med intuitiv maling.

Anne Grethe er civilingeniør og har haft egen IT-virksomhed. Hun har malet siden sin barndom og har hele livet fulgt mange forskellige tegne- og malekurser. Da hun sluttede sin IT-karriere, uddannede hun sig yderligere et år på Svendborg Kunstskole og flere år på en spirituel kunstskole på Djursland. Ved hele tiden at have taget maleriet med sig gennem livet har Anne Grethe udviklet en god balance mellem venstre og højre hjernehalvdel, som hun udnytter på sine kurser i Mindful Maling.

Ærbødighed for kilden

Vores guddommelige kilde

Anne Grethe Pind

Tjørnevej 6
2800 Kongens Lyngby

www.galleripind.dk
grethe@galleripind.dk

mobil 4053 4424

Galleri Pind – Det unikke personlige galleri
Tjørnevej 6, 2800